Stress, angst og depression
​​
Stress, angst og depression er begreber, som man efterhånden ikke sjældent hører i medierne, blandt politikere eller i sin omgangskreds.  Nogle gange bliver de brugt lidt henkastet som "Jeg er lidt små-stresset for tiden", andre ​gange mere med et diagnose- sprogbrug så som "Jeg lider af angst", eller "Jeg kæmper med depression"​

Der er mange overlap imellem stress, angst og depression, og det er ikke ualmindeligt, at én fagperson har kaldt noget angst, mens en anden har kaldt det depression 14 dage efter.   Det kan selvfølgeligt være fordi symptomerne har ændret sig, men det kan også være fordi fagpersoner ser forskelligt på det. ​​

Forenklet kan man sige følgende om de tre områder: 

Stress: Stress forstås som en reaktion på, at der har været for stor belastning på ens krop og hjerne over tid, og at dette fører til en reaktion eller et sammenbrud. En velkendt metafor er, at hvis en bro har været udsat for mere belastning end den kan over tid, vil den begynde at slå revner, og i værste fald bryde sammen. Stress forstået som en lidelse er således ikke, at der kører biler over broen, men at der kører for mange biler over broen, hver dag.

Angst: Angst er i udgangspunktet et beredskab vi har i os, som hjælper os til at reagere hurtigt, hvis vi møder noget akut farligt, der skal håndteres. Angst i klinisk forstand er, når dette beredskab er på overarbejde, og giver signaler om, at ting, som er ufarlige, alligevel er farlige. Man kan have angst for ting ude i verdenen, andre mennesker, steder, bestemte objekter, og man kan have angst over sin egen krop eller tanker så som "når min krop reagerer med svimmelhed, må det være fordi jeg har en hjernesvulst" "Når jeg tænker den ubehagelige tanker om andre, må det være fordi at jeg er et dårligt menneske". Fælles for angstlidelser er, at der typisk kan identificeres noget, som gør en angst, og at det ofte er forbundet med undgåelses-adfærd omkring det, man er bange for.

Depression: Ved depression føles det typisk som om, at broen (i stress-afsnittet) er faldet sammen, og ens krop og psyke virkeligt ikke fungerer som den plejer. Man har ikke overskud til noget, man har ikke lyst til noget, man synes, at man er forandret som person, og man har en høj grad tristhed og selvbebrejdelser og appetit og søvn kan være forandret. 

Dårlig søvn, bekymringer, forskellige fysiske symptomer (hovedpine, smerter, ubehag), irritabilitet og uro er eksempler på symptomer som kan forefindes på tværs af lidelserne. Indenfor hver af tilstandende er der også grader, såsom let, moderat eller svær depression. Almindeligvis vil de fleste mene, at depression er en sværere tilstand end stress, men det er heller ikke altid tilfældet. Let depression er fx typisk ikke behandlingskrævende, hvorimod udbrændthed er en svær stress-tilstand der typisk tager lang tid at komme over (Sidstnævnte er ikke officielt en diagnose i DK, men anvendes hyppigt alligevel).

Som beskrevet i afsnit om diagnoser er de udviklet til at kunne identificere og klassificere og finde rette behandling. Fordi der er så stort overlap mellem stress, angst og depression kan det nogengange være et problem, at følge de overskrifter præcist, for selvom diagnosen fx er depression, kan det være, at det som er det største problem er angst, og at man vil planlægge behandlingen efter dette.